Spring til indhold

Løbetid når som helst

  • af

Tiden kan være lang når man venter på noget, men vi mener at vide at der er løbetid under opsejling. I lørdags var Musha og jeg til schweiss træning i Nyrup Hegn ved Helsingør og en af de ældre og mere erfarne hanner havde mere end svært ved at holde sig fra Musha. Hun fandt sig i det langt hen ad vejen og han syntes hun var ualmindelig dejlig. Så dejlig at han nok lige mente at han skulle “lægge forbenet om hende” men der satte damen dog grænsen. Fingrene væk blev der sagt og det forstod han. Søndag bemærkede vi en øget søgning til havedøren og lidt flere små “tisseture” i haven, og vores gamle hanhund luskede bagefter ud for at “dufte”. Det fik ham til at klapre tænder og savle noget så enormt. Så mon ikke vi er ved at nærme os en spændende tur til Rod og Rold.

Humusha på statuen