Hvordan køber jeg en god hund?

lyslilla.JPGDagens samfund stiller næsten urimelige krav til vores hunde. De skal være søde, gode, lydige, næsten ikke ses og aldrig gø eller knurre. Hundene skal være smukke, sunde og uden defekter. Mange hunde klarer ikke alt dette og mange forventningsfulde hundeejere får noget helt andet end det de ønskede sig da de købte den søde lille hvalp. Hvem har ansvaret for at du som hvalpekøber får det mest vellykkede hundehold? Køber eller opdrætter?

Der findes mange slags opdrættere

Der findes to hovedkategorier i Danmark: de som har et vel defineret avlsmål og hvor alle kuld på en eller anden måde er led i en helhedsplan, hvad enten de har et kuld hvert femte år eller flere kuld om året.
Opdrætterne har strenge kriterier for eksteriør, sundhed og mentalitet som de arbejder efter. De andre er de opdrættere der bare har et kuld i ny og næ, eller som har en serie med enkeltstående
kuld uden egentligt at have hverken et mål at arbejde mod eller et sæt kriterier til udvælgelsen af avlsdyr.

En anden måde at at opdele opdrætterne er i de seriøse og de useriøse. Disse kan være vanskelige at adskille ved første øjekast. I mine øjne er en seriøs opdrætter en som har et sæt veldefinerede regler som de arbejder efter (enten egne eller special klubbens) og som efter lever dem. Man vil altså finde seriøse opdrættere i begge de ovennævnte kategorier.
Seriøse opdrættere har overblik over de hunde de har opdrættet og kan og vil give dig svar på alle spørgsmål på godt og ondt. Seriøse opdrættere har god kontakt med sine hvalpekøbere og kan give dig mange referenceer blandt dem. Ingen opdrætter har opdrættet udelukkende raske, gode og smukke hunde, hvis en opdrætter påstår det, har hun enten haft meget få kuld og kæmpeheld eller hvis hun har haft mange kuld, kender hun ikke til dem som ikke er gode.

21roed.JPGDen seriøse opdrætter kender til og er ikke bange for at fortælle om de mindre gode hunde. Det som adskiller en god opdrætter fra en mindre god, er ikke omhun har opdrættet dårlige hunde eller ikke, men hvad hun gør for at undgå at det sker igen. Der findes også mange slags hvalpekøbere.

Som opdrætter oplever jeg at hvalpekøberne på mange måder kan inddeles på samme måde. Alle kategorier hvalpekøbere køber hund, men måden at holde hund på er forskellig.

Der er mange hvalpekøbere som er ansvarsbeviste og seriøse. De analyserer deres egen situation og ønsker og krav til en hund og vælger race efter dette. De har en konkret plan for hvad hunden skal bruges til og tager hensyn til det i valget af race og individ. De seriøse hvalpekøbere finder ud af mest muligt om den/de aktuelle racer og skaffer sig kundskaber om historien, brugen, sundhed og eventuelle specielle problemer indenfor racen. Så kontakter de opdrættere spørger og graver og vil vide mest muligt. De stiller krav til opdrætteren og til avlsmaterialet og vil vide ”alt”.

Så har du de lidt mindre seriøse hvalpekøbere, som måske har gjort meget af det samme forarbejde, men enten er mindre bevidste i forhold til hvilke krav de har til deres kommende hund eller hvad de kan tilbyde den eller hvilke krav de skal stille til opdrætteren.
Disse hvalpekøbere havner let i kategorien ovenover hvis de får kontakt med en dygtig og seriøs opdrætter som får dem til at gøre forarbejdet færdigt – men kommer de i kontakt med en mindre seriøs opdrætter kan det være at de ender op med enten en forkert hund, en forkert race, eller en forkert opdrætter.

Tilsidst findes de useriøse hvalpekøbere. De bestemte sig i går for at de vil have en hund og har ingen planer for hvad den skal bruges til eller hvordan hverdagen skal se ud, men har set en puddel eller en ridgeback eller en lille Chihuahua og synes de er noget sååå søde! Sådan en vil de have og helst i går. Disse hvalpekøbere kan være heldige og få en flot hund og et vellykket hundeliv men så skyldes det held og ikke meget andet.

Hvordan vælger man rigtig opdrætter?

Først må man finde ud af hvad man ønsker sig af opdrætteren og hvad man ønsker sig af hunden man skal købe.
Skal hunden være ren familiehund, udstillingshund eller skal den trænes til et specielt formål? Skal opdrætteren bare være ”producent” af hunden eller skal man bruge opdrætteren som vejleder i forskellige spørgsmål? For at finde ud af om de opdrættere du har været i kontakt med opfylder dine krav bør du snakke meget med dem, stille spørgsmål og finde ud af om de har de nødvendige kundskaber til at opfylde dine ønsker. Kundskaber som det er nødvendigt at opdrætteren har vil variere med hvilket behov du har for hjælp og vejledning.
Hvis du skal finde ud af noget om en opdrætter skal du snakke med dem som ved mest om hende – hendes tidligere hvalpekøbere.
Snak med flest muligt de vil give dig en god ide om hvad du kan forvente af opdrætteren på alle områder og om hun opfylder dine kriterier. Der kan være mange der mener noget om de enkelte opdrættere, men det er altid hvalpekøberne der har førstehånds og faktuel information!

Hvordan vælger man den rette hund til den rette ejer?

Hvis man ønsker en hund som skal bruges til et bestemt formål, er det vigtigt at finde en opdrætter som har eller er villig til at skaffe sig viden om formålet. Han eller hun har de bedste forudsætninger for at kunne hjælpe dig med at vurdere hvilket kuld du bør vælge hvalp fra, og hvilken hvalp i kuldet som er bedst egnet til dit formål. Hvis du som hvalpekøber har store kundskaber om et område , må du finde en opdrætter som vil ”spille med” og give dig den information du har brug for til at gøre dit valg. Husk at en hvalp som er meget lovende kan vokse op til en voksen hund som ikke svarer til forventningerne! Ingen kan spå om fremtiden, og ingen kan vide sikkert hvad en hvalp vokser op til. Det man kan sige med sikkerhed er at der er større chance for at få en god udstillingshund fra to forældre som er gode i forhold til standarden, kommer fra kuld med jævn kvalitet og har produceret gode hunde i tidligere kuld. Der er mindre chance for at få en god udstillingshund fra to forældre hvor ikke andre i deres kuld har klaret sig. Dette gælder selvfølgeligt også for de andre egenskaber du ønsker fra din hund – der er større chance for at få bestemte egenskaber hvis begge forældre og flere søskende har disse egenskaber. For at få en hund som kan blive en god redningshund, agilityhund eller sporhund er det slet ikke nødvendigt at forældrene har konkurreret indenfor disse discipliner, men forældrene og flere i deres familie må have de egenskaber som gør at kunne have gjort det hvis ejeren havde været interesserede!

Hvordan finder jeg en rask hund?

Der er meget snak om arvelige lidelser hos hunde. Mange sygdomme hos hunden har en arvelig baggrund. Når du køber hvalp er det aldrig muligt at være helt sikker på at hunden som voksen vil være rask og fri for defekter. Hunde er levende væsener med mange gener som selv ikke den dygtigste opdrætter kan have fuldt kontrol over.
Det som derimod er helt sikkert, er at det er mere sandsynligt at få en rask hund hvis forældrene er raske, hvis forældrenes søskende er raske og hvis tidligere afkom er rask. For dominant nedarvede lidelser, er det nok at begge forældre er fri for sygdommen. For sygdomme som nedarves recessivt er det ikke altid så let at sikre sig fordi begge forældrene kan bære anlæg for den uden at det kan ses. Hvis forældrene i tidligere kuld har produceret afkom med en sygdom, så ved man at de er bærere. For sygdomme som styres af flere gener må man som regel se på mange individer i forældrenes familie for at få et overblik. Som hvalpekøber skal du sætte dig ind i hvilke problemer som findes i racen, både de problemer som special klubben har et oplyser om og eventuelle andre. Når du skal købe en hvalp bør du få dokumentation på hvad forældrene har produceret i tidligere kuld – det kan give dig en pegepind på hvad du kan forvente. Hvis ikke forældrene har haft hvalpe før kan et blik på forældrenes nærmeste familie give dig den information du har brug for. Konklusionen er slet og ret at jo raskere forældrene og deres nærmeste slægtninge er, jo større chance er der for at de producerer raske hvalpe!
Husk at du bør se al dokumentation på begge forældrenes mental- og helsetester!

Hvem har ansvaret?

Mit svar på det indledende spørgsmål er både du som hvalpekøber og hundens opdrætter har et stort ansvar.
Hvalpekøberen har et ansvar for at sætte dig ind i hvad det vil sige at være hundeejer, du skal sætte dig ind i hvordan hundeavl drives i Danmark og vide hvordan du finder frem til en opdrætter.
Du skal skaffe dig viden om den race du ønsker at købe, så du kan stille de rigtige spørgsmål til opdrætterne.
Du skal stille minimumskrav til opdrætteren du ønsker at købe hund af og du må lære dig hvordan du skelner en god opdrætter fra en mindre god. Hvis du har viden og stiller krav vil du have størst chance for at gøre et godt valg.

Opdrætteren har et ansvar for at hundene som hun opdrætter, og et ansvar for at træffe de valg der gør at hundene der bliver født kommer til at blive raske og veltilpassede individer.
Dette indebærer også ansvar for at sørge for at hvalpekøberen har eller skaffer sig nødvendig kundskab om hundehold og hundeopdragelse.
Opdrætteren har også ansvar for at placere den rette hund hos den rette ejer sådan at chancen for et godt liv sammen bliver størst muligt.

Det kan være svært at skelne mellem opdrætterne og svært at validere deres udsagn – bed om facts, papir på, udskrift fra DKK’s hundeweb – f.eks. mentaltest, udstillingsresultater, statistik, HD data også for hanhunden og tævens forældre – fakta – ISÆR hvis opdrætterens udsagn tydeligt går imod almen praksis blandt de andre opdrættere.
Derfor er det vigtigt at den kommende hvalpeejer ser sig godt om først. Hos opdrætteren skal man føle sig velkommen. Man må ikke føle, at der er købetvang, fordi man kommer på besøg for at hilse på hundene og danne sig et indtryk af forholdene. Og man skal se sig for og spørge løs.
Mange mennesker bryder sig ikke om at spørge for meget, og er måske bange for at stille dumme spørgsmål. Men det er aldrig dumt at spørge, når der er noget, man gerne vil vide. Derimod er det dumt ikke at spørge, for opdrætterens måde at svare på kan være meget oplysende.
Man kan godt danne sige et indtryk af, om det er reel information, man bliver præsenteret for – eller om der måske snarere er tale om en regulær salgsoffensiv og forherligelse af egne hunde.