Spring til indhold

A-kuld 1998/A litter 1998

Lewanika A kuld

Sire: INTCH NORDCH SESPOCH DKCH NORDV00 Mohaget’s Maskot Dam: Sarula Fufuru

1 male, 4 bitches – 2 ridgeless, 2 ridgefaults, 1 DS

  • Lewanika Akela
  • Lewanika Akira
  • Lewanika Alfa
  • Lewanika Angie
  • Lewanika Witches Ariel



Vores første kuld fik vi med Sarula Fufuru fi 1998 og det har været yderst lærerigt at følge dette kuld i så lang tid også kontakten med mange nye RR ejere og deres hvalpe, har lært os meget om, hvad en RR hvalp behøver at have med i bagagen fra opdrætteren – og hvad der desværre ikke kan tages højde for, selv med den mest omhyggelige omsorg fra opdrætterens side.

Kuldet i 1998 var det første RR kuld i Danmark der blev hvalpementaltestet, en praksis der heldigvis har spredt sig, så ansvarlige opdrættere ved hjælp af testen idag gør sig stor umage for at matche hvalpene med de rigtige familier.

Vi var allerede dengang meget bevidste om de specielle krav en lille RR hvalp stiller for at blive til en dejlig familiehund : hvalpene skal vænnes til mange og forskellige mennesker fra første dag, og heldigvis insisterede Fufu på at have sine hvalpe i sofaen i stuen hvor hele livet foregik – så de første to uger tilbragte hvalpene i to sammenskubbede sofaer, som også blev brugt til TV kigning og almindelig afslapning af børn og voksne… i centrum af familien.

Da det bløde “plop” af en eventyrlysten hvalp, der falder fra en sofa og ned på en, til lejligheden anbragt, pude, begyndte at lyde med foruroligende regelmæssighed kom de i kravlegård – stadig midt i stuen i centrum i familien.

Kravlegården blev verdens centrum – herfra blev de små løftet, når der skulle spises, eller når søvnige småklynk meddelte, at nu var de ved at vågne – med det resultat at de ved 8 ugers alderen om ikke var renlige, så ihverfald havde en rimelig ide om, hvor man BURDE besørge.

Herfra kom de også – en for en – på ture i omverdenen, først bare på armen for at snuse og opleve andre rum og andre lyde og senere på større ekspeditioner i snor for at opleve omverdenens trafik og mange mennesker. De lærte at fløjte betød kom og hvad NEJ egentligt gik ud på – at sove hele natten og pibe for at skulle ud og at mange og forskellige mennesker er noget af det

dejligste og mest spændende man kan forestille sig. Men, hvad vi også lærte: den mest omhyggelige planlægning af kuldet, udvælgelse af forældrene med henblik på matching

af temperament og eksteriør, den bedste pleje og socialisering mens de er små er kun grundlaget for det arbejde den nye hvalpekøber har foran sig – en Ridgeback kræver indvolvering af sin familie, godt lederskab, masser af træning og konsekvens og først da har du drømmehunden. Læs mere herom i RR klubbens folder: Skal det være en Ridgeback

Billederne på denne side er fra kuldet i 1998