Spring til indhold

Brandhunde træning

Brandhund_02.jpg12. september 2004
Klokken er 13.45 da Cebu og jeg triller ned ad den lille bugtede grusvej til brugshundeklubbens faciliteter i Hillerød. Der er en del biler allerede og en lille flok mennesker og enkelte hunde står afventende…nyankommende studeres nysgerrigt. Jeg har taget min rygsæk med alle mine brugsgenstande (apport, sele, sporline, vand, etc.) med mig da jeg ikke er klar over hvad der bliver behov. Mine forventninger til træningen i sig selv er ikke super høje idet det jo er et Pedigree tiltag, så jeg forestiller mig en del reklamegejl.
Lidt i 14 dukker en journalist fra Berlingske Tidende op (vi er det første hold i Danmark nogensinde og det skal der så laves artikel om).
Formanden for brugsklubben, Finn, byder hende og os andre velkommen, og fortæller så mere om hvad vi kan forvente af kurset.
Første træning gik meget på at finde ud af, om ens hund er til godbid (hvilket Cebu er) eller til legetøj.
Sygdom
Her vil jeg så lige nævne, at Cebu i lang tid (faktisk siden hendes første løbetid/falsk drægtighed for et par måneder siden) har været meget ”flad på batterierne” – jeg har flere gange været til dyrlæge med hende, men uden at vi har kunnet finde noget. Flere har sagt til mig, at Cebu blot er blevet voksen, og at min DAMP hundehvalp ganske enkelt er blevet til en typisk ridgeback der ikke rigtig gider at springe rundt i timevis mere…meen! Jeg kender min hund – og er stædig – så jeg ender med at få taget en blodprøve på Cebu ugen efter første brandhundetræning.
Denne viser, at antal hvide blodlegemer er forhøjet, tydende på en infektion. Afføringsprøver viser, at Cebu har ”rævens lungeorm” – og har gået med det i lang tid – så hun får medicin i 20 dage – og vupti! Et styk DAMP teenager dukker op! 😉 Godt nok nød jeg, at hun var så rolig og lydhør tidligere, men hvor er det skønt at have sin ”rigtige” hund retur! ?
10. oktober 2004
Anden gang Cebu og jeg er til brandhundetræning. Sidst havde de andre påbegyndt træningen med røg, så Cebu og jeg var bagefter (da vi var på Fanø i sidte uge).
Vi træner med lidt avispapir tændt i en gammel dåse med huller – eller en omvendt potte – røgkilden sættes herefter under en net-cykelkurv, og vi træner så ved siden af kurv, således at hundene vænenr sig til at der er røg og begynder at associere røgen med noget sjovt (forstærkningen).
Herefter går vi så videre til dagens emne – nemlig at lægge forstærkeren under en net-cykelkurv, ved siden af røgkilden. Her er der mange hunde der ”tvivler” – idet de pludselig skal tænke selv – derfor er det vigtigt at gå langsomt frem, og at belønne de mest ”usikre” ved blot at kigge hen på kurven.
Cebu går målrettet hen til kurven, kan så ikke lige forstå hvorfor hendes godbid ikke bliver givet ved siden af kurven – men efter at have sittet og kigget afventende op på mig (vigtigt at HF er helt neutral, så hunden selv tænker), puffer hun til kurven, således at hun får fat i godbidden – jeg er klar med klikkeren i det øjeblik hun tog initiativet! ? Sikken fest vi holder!
Hjemmeopgaver til næste gang bliver at træne mere med forstærkeren under kurven – hvis hunden ikke er usikker, skal vi til at sætte foden på kurven, således at hunden ikke kan vælte den, og målet er så, at hunde skal markere – helst ved halsgivning for at få sin forstærkning. Vi skal prøve med forskellige former for røgkilder – og ”skjule” dem under forskellige ting.
Hjemmeopgaver
Hjemmeopgaven går fint – til at begynde med træner jeg blot med at hun skal få fat i godbidden selv. Ved første træningssession er hun meget tændt på dette, så jeg prøver at sætte foden på kurven (så hun ikke kan puffe den væk)…hun prøver ihærdigt, men til sidst kigger hun op på mig og giver fint hals! Klik og godbid! ? Endnu et forsøgs puffen – så fanger hun pointen! ?
Herefter træner vi, når røgkilden er en gammel bøtte, en anden type potte eller står under en kasse istedet for. Jeg prøver også at tænde op med forskelligt materiale. Simpelthen for at hun ikke skal blive vant til kun en type røg. I sidste ende er målet jo at hun skal kunne vække os hvis der kommer røg, og det er jo ikke særlig sandsynligt at røgen vil komme frem under en omvendt potte…?
23. oktober 2004
Så når vi 3. gang. Denne gang skal hundene reagere på røgen, uden at deres forstærkning (legetøj eller godbid) befinder sig i umiddelbar nærhed. Det går fint – hun styrer hen til røgen, sætter sig, kigger afventende på mig – hvorefter hun gør – KLIK!, godbid og dyyygtiiiiiig!! 🙂
Så prøver vi at gemme røgkilden i skoven – det vil sige, spillereglerne er ændret, hvorfor jeg ikke kræver helt det samme af hende – vi går et skridt tilbage, således at hun nu blot skal reagere på færten af røg. Det gør hun – sniffer (KLIK! Godbid! 😉 ), men går så videre. Andet forsøg (røgkilde sat et andet sted) – med det samme får hun fært – styrer bevidst hen til røgen, kradser i jorden, kigger op på mig og gør (jeg holdt bevidst igen med at klikke førend hun gøede, idet jeg kunne se at hun havde fattet det) – en gang til – samme succes! 😉
Hjemmeopgaverne bliver at træne indenfor – og det går fint – Cebu opsøger og gør nu ad røgen! ? Fremover skal vi træne i lagerbygninger, og skal nu til at gemme os under tæpper, så hundene kan ”vække” os. Det skal nok blive spændende! 🙂
Brandhunde træning – testen
Så kom den sidste træningsgang i lørdags, den 20. nov. Vi skulle alle testes for at se om vi opfyldte kriterierne for at bestå:
• Reagere på fært
• Opsøge røgkilden
• Alarmere
? Cebu klarede det flot – vi lavede to scenarier:
1) ”Opvarmning”
Som jeg har skrevet før, er det vigtigt, at man starter med at gå et par skridt tilbage i forhold til hvor man nåede sidst. Således at man er sikker på succes. Dette gjorde vi ved lineføring forbi røgkilde, som Cebu så skulle reagere på:
(Billedet er opstillet for fotografens skyld 😉 )
(Her reagere Cebu på at færten er oppe)
2) Alarmering af person
Dette var den egentlige test. Jeg havde sat mig med et tæppe et stykke fra røgkilden, i et aflukket rum, mens Cebu var udenfor og ventede på at blive lukket ind.
Hun bliver lukket ind, og skal straks have færten, opsøge, markere, alarmere og vise mig hvor det er det brænder.
Desværre har vi ikke fået nogle gode billeder af dette – men det gik meget fint.
Det er jo en meget opstillet situation, for det er ikke særlig ofte, at Cebu slippes ind i et rum, hvor jeg sidder på en stol med tæppe og forholder mig total passiv. Så hun startede med at løbe over mod mig, fik så fært, gøede på vejen da hun passerede røgkilden, sprang op ad mig, hvorpå hun gøede hidsigt – fik ”vækket” mig og vist mig hvor røgen kom fra…? En ren Oscar performance! ?
Vi fik vores diplom, samt et fint messingskilt til halsbåndet med ”En trænet brandhund redder liv” indgraveret ?
Jeg spurgte, om der ville komme en fortsættelse, hvor kravene øges, men indtil videre er bolden hos Pedigree klubben, og pt er der vist ikke flere hold på beding. De to hold der startede efter vores i Hillerød, var i Aalborg og i Horsens. Det i Aalborg blev lukket ned da de vist aldrig rigtig fik gang i det, og det i Horsens har vist kørt ok, men ikke med samme succes som hos os i Hillerød.
Så det er uvist om Pedigree vil fortsætte – men de har da fået god reklame fra diverse medier – der har været spots i TV (DR1, DR2, TV2 og lokal stationer), i radioen samt i diverse dags- og ugeblade. Der er stor interesse for brandhunde træningen, og det er da også oplagt at bruge hundens gode snude til dette!
Vi startede 12 på holdet, men endte med at være 8:
Cebu & Stine

Brandhunde træningJeg fik for et par måneder siden et tilbud fra Pedigree klubben om at være med til brandhundetræning. Jeg syntes det lød vældig spændende og slog derfor til med det samme, og vi var så heldige at få plads. Hillerød Brugshundeklub lægger rammerne for træningen, og vi var i krig for første gang lørdag den 12. september.12. september 2004Klokken er 13.45 da Cebu og jeg triller ned ad den lille bugtede grusvej til brugshundeklubbens faciliteter i Hillerød. Der er en del biler allerede og en lille flok mennesker og enkelte hunde står afventende…nyankommende studeres nysgerrigt. Jeg har taget min rygsæk med alle mine brugsgenstande (apport, sele, sporline, vand, etc.) med mig da jeg ikke er klar over hvad der bliver behov. Mine forventninger til træningen i sig selv er ikke super høje idet det jo er et Pedigree tiltag, så jeg forestiller mig en del reklamegejl. Lidt i 14 dukker en journalist fra Berlingske Tidende op (vi er det første hold i Danmark nogensinde og det skal der så laves artikel om).Formanden for brugsklubben, Finn, byder hende og os andre velkommen, og fortæller så mere om hvad vi kan forvente af kurset.Første træning gik meget på at finde ud af, om ens hund er til godbid (hvilket Cebu er) eller til legetøj.SygdomHer vil jeg så lige nævne, at Cebu i lang tid (faktisk siden hendes første løbetid/falsk drægtighed for et par måneder siden) har været meget ”flad på batterierne” – jeg har flere gange været til dyrlæge med hende, men uden at vi har kunnet finde noget. Flere har sagt til mig, at Cebu blot er blevet voksen, og at min DAMP hundehvalp ganske enkelt er blevet til en typisk ridgeback der ikke rigtig gider at springe rundt i timevis mere…meen! Jeg kender min hund – og er stædig – så jeg ender med at få taget en blodprøve på Cebu ugen efter første brandhundetræning. Denne viser, at antal hvide blodlegemer er forhøjet, tydende på en infektion. Afføringsprøver viser, at Cebu har ”rævens lungeorm” – og har gået med det i lang tid – så hun får medicin i 20 dage – og vupti! Et styk DAMP teenager dukker op! 😉 Godt nok nød jeg, at hun var så rolig og lydhør tidligere, men hvor er det skønt at have sin ”rigtige” hund retur! ?10. oktober 2004Anden gang Cebu og jeg er til brandhundetræning. Sidst havde de andre påbegyndt træningen med røg, så Cebu og jeg var bagefter (da vi var på Fanø i sidte uge). Vi træner med lidt avispapir tændt i en gammel dåse med huller – eller en omvendt potte – røgkilden sættes herefter under en net-cykelkurv, og vi træner så ved siden af kurv, således at hundene vænenr sig til at der er røg og begynder at associere røgen med noget sjovt (forstærkningen).Herefter går vi så videre til dagens emne – nemlig at lægge forstærkeren under en net-cykelkurv, ved siden af røgkilden. Her er der mange hunde der ”tvivler” – idet de pludselig skal tænke selv – derfor er det vigtigt at gå langsomt frem, og at belønne de mest ”usikre” ved blot at kigge hen på kurven. Cebu går målrettet hen til kurven, kan så ikke lige forstå hvorfor hendes godbid ikke bliver givet ved siden af kurven – men efter at have sittet og kigget afventende op på mig (vigtigt at HF er helt neutral, så hunden selv tænker), puffer hun til kurven, således at hun får fat i godbidden – jeg er klar med klikkeren i det øjeblik hun tog initiativet! ? Sikken fest vi holder! Hjemmeopgaver til næste gang bliver at træne mere med forstærkeren under kurven – hvis hunden ikke er usikker, skal vi til at sætte foden på kurven, således at hunden ikke kan vælte den, og målet er så, at hunde skal markere – helst ved halsgivning for at få sin forstærkning. Vi skal prøve med forskellige former for røgkilder – og ”skjule” dem under forskellige ting.HjemmeopgaverHjemmeopgaven går fint – til at begynde med træner jeg blot med at hun skal få fat i godbidden selv. Ved første træningssession er hun meget tændt på dette, så jeg prøver at sætte foden på kurven (så hun ikke kan puffe den væk)…hun prøver ihærdigt, men til sidst kigger hun op på mig og giver fint hals! Klik og godbid! ? Endnu et forsøgs puffen – så fanger hun pointen! ? Herefter træner vi, når røgkilden er en gammel bøtte, en anden type potte eller står under en kasse istedet for. Jeg prøver også at tænde op med forskelligt materiale. Simpelthen for at hun ikke skal blive vant til kun en type røg. I sidste ende er målet jo at hun skal kunne vække os hvis der kommer røg, og det er jo ikke særlig sandsynligt at røgen vil komme frem under en omvendt potte…?

23. oktober 2004Så når vi 3. gang. Denne gang skal hundene reagere på røgen, uden at deres forstærkning (legetøj eller godbid) befinder sig i umiddelbar nærhed. Det går fint – hun styrer hen til røgen, sætter sig, kigger afventende på mig – hvorefter hun gør – KLIK!, godbid og dyyygtiiiiiig!! :-)Så prøver vi at gemme røgkilden i skoven – det vil sige, spillereglerne er ændret, hvorfor jeg ikke kræver helt det samme af hende – vi går et skridt tilbage, således at hun nu blot skal reagere på færten af røg. Det gør hun – sniffer (KLIK! Godbid! 😉 ), men går så videre. Andet forsøg (røgkilde sat et andet sted) – med det samme får hun fært – styrer bevidst hen til røgen, kradser i jorden, kigger op på mig og gør (jeg holdt bevidst igen med at klikke førend hun gøede, idet jeg kunne se at hun havde fattet det) – en gang til – samme succes! ;-)Hjemmeopgaverne bliver at træne indenfor – og det går fint – Cebu opsøger og gør nu ad røgen! ? Fremover skal vi træne i lagerbygninger, og skal nu til at gemme os under tæpper, så hundene kan ”vække” os. Det skal nok blive spændende! :-)Brandhunde træning – testenSå kom den sidste træningsgang i lørdags, den 20. nov. Vi skulle alle testes for at se om vi opfyldte kriterierne for at bestå:• Reagere på fært• Opsøge røgkilden• Alarmere? Cebu klarede det flot – vi lavede to scenarier:1) ”Opvarmning” Som jeg har skrevet før, er det vigtigt, at man starter med at gå et par skridt tilbage i forhold til hvor man nåede sidst. Således at man er sikker på succes. Dette gjorde vi ved lineføring forbi røgkilde, som Cebu så skulle reagere på:
(Billedet er opstillet for fotografens skyld 😉 )
(Her reagere Cebu på at færten er oppe)2) Alarmering af personDette var den egentlige test. Jeg havde sat mig med et tæppe et stykke fra røgkilden, i et aflukket rum, mens Cebu var udenfor og ventede på at blive lukket ind.Hun bliver lukket ind, og skal straks have færten, opsøge, markere, alarmere og vise mig hvor det er det brænder.Desværre har vi ikke fået nogle gode billeder af dette – men det gik meget fint.Det er jo en meget opstillet situation, for det er ikke særlig ofte, at Cebu slippes ind i et rum, hvor jeg sidder på en stol med tæppe og forholder mig total passiv. Så hun startede med at løbe over mod mig, fik så fært, gøede på vejen da hun passerede røgkilden, sprang op ad mig, hvorpå hun gøede hidsigt – fik ”vækket” mig og vist mig hvor røgen kom fra…? En ren Oscar performance! ? Vi fik vores diplom, samt et fint messingskilt til halsbåndet med ”En trænet brandhund redder liv” indgraveret ?Jeg spurgte, om der ville komme en fortsættelse, hvor kravene øges, men indtil videre er bolden hos Pedigree klubben, og pt er der vist ikke flere hold på beding. De to hold der startede efter vores i Hillerød, var i Aalborg og i Horsens. Det i Aalborg blev lukket ned da de vist aldrig rigtig fik gang i det, og det i Horsens har vist kørt ok, men ikke med samme succes som hos os i Hillerød. Så det er uvist om Pedigree vil fortsætte – men de har da fået god reklame fra diverse medier – der har været spots i TV (DR1, DR2, TV2 og lokal stationer), i radioen samt i diverse dags- og ugeblade. Der er stor interesse for brandhunde træningen, og det er da også oplagt at bruge hundens gode snude til dette!Vi startede 12 på holdet, men endte med at være 8:

Cebu & Stine