{"id":3194,"date":"2014-01-12T15:50:30","date_gmt":"2014-01-12T14:50:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.lewanika.dk\/?page_id=3194"},"modified":"2022-04-02T22:11:11","modified_gmt":"2022-04-02T20:11:11","slug":"en-afrikansk-hund","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.lewanika.dk\/?page_id=3194","title":{"rendered":"Historie – de Afrikanske r\u00f8dder"},"content":{"rendered":"

Ridgebackens historie \u2013 en historie om det sydlige Afrikas<\/strong><\/p>\n

Racens historie er vigtig da den giver en n\u00f8gle til nogle af de unikke egenskaber der er Ridgebackens, dens versalitet, styrke og intelligens<\/p>\n

\"\"
Ridgebackens rejse fra Cape Town i syd til Rhodesia i Nord<\/figcaption><\/figure>\n

Ridgebackens historie er ul\u00f8seligt forbundet med den hvide mands fremdrift i det sydlige Afrikas historie, en historie med vilde krigere, nybyggere og storvildtsj\u00e6gere i den rigeste, smukkeste og farligste natur mennesket har udforsket. En natur hvor kun de st\u00e6rkeste overlevede og hvor mennesket i liges\u00e5 h\u00f8j grad var afh\u00e6ngig af hunden, som hunden af mennesket.
\nI 1650\u2019erne, da de f\u00f8rste europ\u00e6ere ankom til det allersydligste Afrika \u2013 det der nu er Cape Town \u2013 blev de m\u00f8dt af Hottentotterne eller Khoikhoi, som folket kaldte sig selv – og deres hunde. Europ\u00e6erne beskrev hundene som \u201een grim skabning med krop som en sjakal og med h\u00e5r p\u00e5 ryggen, som vender fremad, men det er et trofast og arbejdsvilligt dyr\u201c (Theal). I 1719 skrev Kolben: \u201eDer er ogs\u00e5 en anden tam hund, som har v\u00e6ret i landet fra begyndelsen, og som Hottentotterne anvender til jagt og beskyttelse. Europ\u00e6erne bruger ogs\u00e5 denne hund, som har et lille hoved og gode muskler. Pelsen er askegr\u00e5, og \u00f8rerne er opretst\u00e5ende og skarpe. – Ellers har de meget til f\u00e6lles med andre hunde. De er s\u00e6rdeles trofaste, n\u00e5r deres herrer er i fare for l\u00f8ver, leoparder,), og hy\u00e6n er m.m., og derfor er de v\u00e6rdsatte og eftertragtede af b\u00e5de europ\u00e6ere og Hottentotter\u201c.
\nDet menes, at de ridgede Khoikhoi-hunde sandsynligvis var besl\u00e6gtede med de egyptiske hunde, som ligger til grund for de moderne mynder. De indeholdt n\u00e6sten helt sikkert ogs\u00e5 gener fra den asiatiske pariah-hund. De nyankomne Europ\u00e6ere opdagede hurtigt de lokale hundes hundens jagtinstinkter og beskyttelsestrang og at fandt ud af at blandinger med lokale hunde overlevede langt bedre under de barske Afrikanske forhold end de utilpassede importerede hunde. I de tidligste \u00e5r er der mange referencer til blandinger med Greyhounds, og der er ingen tvivl om at den spiller en stor rolle i skabelsen af den moderne Ridgeback.<\/p>\n

[pe2-image src=”https:\/\/lh5.ggpht.com\/-vOXZKHrF6wo\/TxceFEwtaMI\/AAAAAAAALUg\/hcT1Q4Zqhb8\/s144-c-o\/DSC_4732.JPG” href=”https:\/\/picasaweb.google.com\/106297988220690620957\/RRSSA?authkey=Gv1sRgCKfr__O5o46FyQE#5699056925986875586″ caption=”” type=”image” alt=”DSC_4732.JPG” ]<\/p>\n

Skabt til h\u00e5rdt arbejde<\/strong>
\nForm\u00e5let med denne krydsavl var at kombinere den ridgede hunds mod, jagtinstinkt og beskyttelseseffekt med de mere raffinerede og specialiserede egenskaber hos de europ\u00e6iske racer. Efterh\u00e5nden som farmene og ving\u00e5rdene flyttede ud i Cape-omr\u00e5det blev hundene i flok anvendt til jagt og beskyttelse, og de kunne skr\u00e6mme, opspore og lejlighedsvist dr\u00e6be indtr\u00e6ngende l\u00f8ver, leoparder, vildhunde, sjakaler, hy\u00e6ner, bavianer samt beskytte med uvelkomne tobenede \u201eg\u00e6ster\u201c. Disse hunde skulle udf\u00f8re deres arbejde med et minimalt forbrug af f\u00f8de, vand og veterin\u00e6rt tilsyn. De arbejdede under ekstreme temperaturforhold, mellem -5 og +35 grader C, p\u00e5 uj\u00e6vnt og stenet terr\u00e6n, nogle steder d\u00e6kket af tornet krat, som var beboet af giftslanger, parasitter og giftige insekter. Ingen hund kunne overleve uden at v\u00e6re intelligent, robust, udholdende og i s\u00e6rdeles god form.
\nDe store folkevandringer
\nDe f\u00f8rste Europ\u00e6ere der ankom i 1600 tallet var hovedsageligt af hollandsk afstamning, og forblev i h\u00f8j grad i den frugtbare Cape provins, hvor de levede i nogenlunde fredelig sameksistens med de f\u00e5 Afrikanske stammer i omr\u00e5det. Disse emigranter s\u00e5 sig selv som Afrikanere og havde meget lidt kontakt tilbage til Europa, deres sprog og levevis mindede meget om deres hollandske forf\u00e6dres. De kaldte sig selv for Boere \u2013 dem der bor her.
\nMen i begyndelsen af det 19- \u00e5rhundrede begyndte der at ske noget: fra syd kom nye indvandrere med skib fra det voksende engelske imperium og deres ankomst pressede Boerne nordp\u00e5 til omr\u00e5der hvor de kunne praktisere deres religion og levevis uden indflydelse fra de kulturelt meget anderledes engl\u00e6ndere.<\/p>\n

Under dette \u201e trek\u201c i 1830\u2019erne \u00e6ndredes boernes anvendelse af hunde. I stedet for at patruljere p\u00e5 farme med faste gr\u00e6nser blev hundene vognhunde. De fulgte deres herrers oksek\u00e6rrer i 25-40 km om dagen, mens de beskyttede tr\u00e6kokser og flokke af heste, kv\u00e6g, f\u00e5r og geder mod angreb. Hundene spillede ogs\u00e5 en afg\u00f8rende rolle, n\u00e5r der skulle skaffes frisk f\u00f8de. Boerne har ikke efterladt meget om deres brug af hundene, men heldigvis er dette beskrevet af de mange mission\u00e6rer (heriblandt Livingstone) og opdagelsesrejsende, som bes\u00f8gte Sydafrika i de efterf\u00f8lgende \u00e5r:<\/p>\n

Storvildsj\u00e6geren R.G. Cumming, samlede skind og hoveder af n\u00e6sten enhver art syd for Limpopo i det der i dag er den nordlige del af Sydafrika. Hvert \u00e5r var han n\u00f8dt til at tilf\u00f8je nye hunde til sit kobbel, da mange d\u00f8de af strabadserne. Over de fem \u00e5r, han var i felten, brugte han omkring 80 hunde og mistede ca. 70 af forskellige grunde. Adskillige blev dr\u00e6bt af l\u00f8ver og leoparder og andre af krokodiller, b\u00f8fler og store antiloper. Kun en d\u00f8de af sygdom – hundesyge. Selvom mange m\u00f8dte en voldelig d\u00f8d var de temmelig vel kontrollerede. De blev oftest bundet til vognene og blev holdt i snor, mens vildtet blev sporet for s\u00e5 at blive sluppet fri af de afrikanske b\u00e6rere for at forhindre vildtet i at forsvinde.
\nHundekoblerne blev brugt til at jage elefanter, n\u00e6sehorn, b\u00f8fler og det meste andet st\u00f8rre vildt. De var nyttige, for de kunne f\u00f8lge et spor foran en mand til hest og genere og g\u00f8 af vildtet, til j\u00e6geren kom. De kunne distrahere angribende vildt mens deres herre fik tid til at genlade forladeren, og i lejren kunne de holde \u00e5dsels\u00e6derne som sjakaler og gribbe v\u00e6k fra k\u00f8d og trof\u00e6er.
\nDe hjalp med at redde menneskeliv mere end \u00e9n gang og nat efter nat holdt de rovdyr v\u00e6k fra lejren, dag efter dag travede de ved siden af vognen eller deres beredne herre.
\nI det lange gr\u00e6s ville de springe h\u00f8jt op i luften p\u00e5 deres bagben for at verificere med \u00f8jnene, hvad deres \u00f8rer og n\u00e6ser havde fortalt dem: At en b\u00f8ffel eller en l\u00f8ve gemte sig t\u00e6t p\u00e5 – en karakteristisk jagtteknik kaldet \u201dpronking\u201d som ogs\u00e5 ses hos den moderne Ridgeback.
\nMens engl\u00e6ndernes ankomst pressede Boerne mod nord og de selv drog dybere og dybere ind i kontinentet, var Zulu folket l\u00e6ngere nordp\u00e5 vokset betragteligt og i 1820\u2019erne og 30\u2019erne k\u00e6mpede Zulu stammerne blodigt indbyrdes. Disse krige drev en flok Ndebele krigere, ledet af den ber\u00f8mte h\u00f8vding Mzilikaza, til landet nord for Limpopofloden (det nuv\u00e6rende Zimbabwe), som de kaldte Matabeleland. Dette land var rigt p\u00e5 vildt og mineraler og snart \u00f8nskede hvide mission\u00e6rer og opdagelsesrejsende ogs\u00e5 adgang \u2013 dette var dog ikke nemt at opn\u00e5 da den eneste adgang, sikker for malaria og sovesyge, var gennem det smalle st\u00e6rkt bevogtede Mangwe Pas og bes\u00f8gende m\u00e5tte ofte campere i m\u00e5nedsvis ved indgangen for at vente p\u00e5 kong Mzilikaza\u2019s tilladelse.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Selous, a gentleman’s portrait on African safari, with two shot Kori bustards and his Farquharson rifle. 1890s.<\/figcaption><\/figure>\n

Mzilikaza\u2019s s\u00f8n, Lobengula tillod langt flere hvide i sit land, og allerede i 1872 kom to bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige unge mennesker til Matabele land: Frederick Courtney Selous og Cornelius van Rooyen. De var vidt forskellige: Selous, p\u00e5 21 \u00e5r kom lige fra England, han var rig og veluddannet, van Rooyen var tolv \u00e5r, af boer sl\u00e6gt, fattig og uden boglig l\u00e6rdom men allerede i stand til at styre et spand okser og f\u00f8lge et spor. De blev gode venner og har sammen og hver for sig gjort meget for Ridgebacken, Selous ved at beskrive den i sine levende jagtberetninger og van Rooyen ved omhyggeligt avlsarbejde og afpr\u00f8vning i felten.
\nI 1871 var en ny missionsstation blevet grundlagt: Hope Fountain, 8 km fra Bulaweyo Lobengulas kongelige by eller \u201dkraal\u201d,og i 1875 ankom mission\u00e6rparret Helms hertil med deres 2 ridgede hunde Lorna og Powder. Dette var de hunde van Rooyen senere brugte til at grundl\u00e6gge sit ber\u00f8mte l\u00f8vehundekobbel med.
\nMatabeleland var p\u00e5 det tidspunkt et vildt land, tyndt befolket og med en rigdom af vildt som nu sj\u00e6ldent s\u00e5s syd for Limpopo, J\u00e6gerne, hvide som sorte, jagede for mad og trof\u00e6er og ikke to j\u00e6gere brugte sine hunde p\u00e5 samme m\u00e5de. I 1879 vides det, at den nu 19\u00e5rige van Rooyen v\u00e6rdsatte de ridgede hunde h\u00f8jest, hvor de fleste andre hunde stak af ved lugten af en l\u00f8ve, virkede det som om hundene med ridge havde mod nok og fornuft nok til at \u201dholde\u201d l\u00f8ven uden at komme for t\u00e6t p\u00e5 de d\u00f8dsensfarlige kl\u00f8er. Hundene skulle v\u00e6re alsidige, den specialisering der fandt sted i Europa med specifikke racer til forskellige form\u00e5l var det ikke r\u00e5d til i Afrika, hvor hunden skulle kunne klare alle opgaver fra forsvar af husdyr, mennesker, vogne og ejendele og alskens jagt til hyrdning af kv\u00e6get og holde j\u00e6geren varm i de frysende kolde n\u00e6tter samt v\u00e6re legekammerat for b\u00f8rnene.
\nEn af storvildtsj\u00e6gerne kommenterer: “Jeg tror ikke det ville have v\u00e6ret muligt, undtagen med et stort antal bev\u00e6bnede m\u00e6nd og ild, at kunne holde okserne sikre uden hunde. N\u00e5r hundevagterne var p\u00e5 plads og ilden t\u00e6ndt kunne man roligt sove.”
\nTil tider blev det forventet, at de kunne fange deres egen mad, eller leve af affaldet fra jagten, til andre tider blev der jaget specielt for hundene.
\nVed vognene d\u00f8sede de i skyggen og st\u00f8vet, indtil de fik f\u00e6rten af en to- eller firbenet bes\u00f8gende, som blev modtaget af det larmende kobbel. Hvis en ubuden g\u00e6st kom ind i lejren om<\/p>\n

natten, blev den angrebet af snerrende hylende hunde indtil den flygtede eller j\u00e6geren sk\u00f8d den – dvs. hvis det ikke var en l\u00f8ve. I s\u00e5 tilf\u00e6lde flygtede de fleste hunde i r\u00e6dsel, kun f\u00e5 turde angribe. Hunde der vovede sig uden for indhegningen om natten holdt ikke l\u00e6nge. De fleste iagttagere var enige om at hundene var allermest v\u00e6rdifulde om natten, n\u00e5r menneskene ikke kunne se og okserne var mest udsatte for l\u00f8veangreb. Dette problem var ens for sorte som hvide – truslen fra dyrenes konge var den samme for alle.
\nHundene l\u00f8b efter vogntoget – altid parate til at jage vildt de m\u00e5tte m\u00f8de p\u00e5 vejen, ofte forsvandt de i timevis ud i bushen for at komme tilbage med blodige k\u00e6ber – og nogen kom aldrig tilbage.
\nN\u00e5r man m\u00f8dte andre vogntog, kom til indf\u00f8dte landsbyer, til kongens Kraal eller Mangwe Pas der stadig var flaskehalsen for adgang til Matabeleland, blev der udk\u00e6mpet mange kampe mellem hundene om dominans, hvis menneskene besluttede sig til at sl\u00e5 lejr sammen, blev et nyt hierarki dannet og nye t\u00e6ver blev k\u00e6mpet over og parret med. Der er ingen tvivl om, at mange af vores moderne Ridgebacks aner skyldes s\u00e5dan et m\u00f8de.
\nAldrig i tamhundens historie er hunden blevet bedt om at udf\u00f8re farligere opgaver under vanskeligere forhold. Disse forf\u00e6dre til den moderne Ridgeback var for kun godt 100 \u00e5r siden, h\u00e5rde, h\u00e5rde, h\u00e5rde \u2013 eller de overlevede ikke. Ikke alene skulle de overleve “normale” sygdomme som hundesyge og til tider rabies. De skulle overleve den mest varierede og d\u00f8delige flora og fauna, hunde nogensinde er blevet udsat for.
\nKrokodiller var m\u00e5ske de mest almindelige dr\u00e6bere. De skjulte sig i det mudrede vand langs flodbredderne, og n\u00e5r de t\u00f8rstige hunde l\u00f8b ned til floden efter en lang dags vandring eller jagt, var de let bytte, og kun hunde der kunne vente overlevede. Mange moderne Ridgebacks har stadig en sund respekt for vand og g\u00e5r ikke frivilligt ud i det.
\nLeoparden var en anden fjende, den kunne fuldst\u00e6ndigt lydl\u00f8st bev\u00e6ge sig i lejren om natten og b\u00e6re en tr\u00e6t hund v\u00e6k. Dog kunne de st\u00f8rste og st\u00e6rkeste hunde tage kampen op mod en leopard og selv i moderne tider er der historier om Ridgebacks der egenh\u00e6ndigt har dr\u00e6bt en (gammel og syg) leopard.
\nVan Rooyen mistede en af sine hunde, sandsynligvis en af de h\u00f8jt v\u00e6rdsatte ridgede hunde, til en sabelantilope i december 1885. P\u00e5 vej ud af Mashona land med sin gode ven Selous jagede deres kombinerede hundeflok en sabelantilope som Van Rooyen havde s\u00e5ret. Da de to m\u00e6nd n\u00e5ede hen til stedet, hvor hundene holdt dyret, l\u00e5 der fire hunde d\u00f8de og fire mere var h\u00e5rdt s\u00e5rede. If\u00f8lge Selous var den ene af de d\u00f8de hunde: “en slags bastard Deerhound” som “van Rooyen ikke ville have skilt sig af med for nogen pris”.
\nFaktisk blev b\u00e5de Sabelantilope og Gemsbok i flere tilf\u00e6lde noteret for at have dr\u00e6bt l\u00f8ver, s\u00e5 hundene skulle ikke alene kunne klare sig mod l\u00f8ver men ogs\u00e5 mod “l\u00f8vedr\u00e6bere”.
\nDer er blevet skrevet om utallige l\u00f8vejagter med hunde, Selous beskriver, at hans bastarder til forskel fra van Rooyens altid stak af fra l\u00f8verne \u2013 hunde, som han andetsteds ber\u00f8mmer for deres mod p\u00e5 andet vildt. Han arbejdede som regel med kobbeler p\u00e5 ca. 20 hunde, men kun tre bliver n\u00e6vnt igen og igen. Deres navne var Blucherm, Punch og Ruby.
\nBortset fra storvildtet, vrimlede det med slanger som kobra, mamba og boomslange. Tsetse fluens sovesyge dr\u00e6bte alt : hunde, heste, okser og mennesker. Parasitter satte modstandskraften ned og som om det ikke var nok var selve naturen h\u00e5rd: jorden var br\u00e6ndt stenh\u00e5rd af solen og med mange klipper, den mest almindelige vegetation var tj\u00f8rnebuske hvis cm lange torne med lethed kunne gennemtr\u00e6nge pels og poter. Burrer og andet satte sig i en lang pels og filtrede den sammen til en n\u00e6sten uigennemtr\u00e6ngelig loppebef\u00e6ngt masse.
\nDen hund der klarede sig i dette milj\u00f8 skulle have kort pels, faste poter og skulle v\u00e6re bygget til at l\u00f8be langt i br\u00e6ndende hede uden meget vand eller mad.
\nHvilke racer bestod disse hunde af?<\/strong>
\nGreyhounden den race der bliver n\u00e6vnt tidligst. De mange referencer, der er til Greyhounden p\u00e5 mange forskellige tidspunkter og mange steder i det sydlige Afrika, g\u00f8r at vi m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at deres slanke, hurtige og smidige kroppe, med den korte t\u00e6tte pels, var den mest effektive for den afrikanske jagthund, men at mere kraftfulde k\u00e6ber, mere substantielle hoveder og st\u00e6rkere forkroppe, samt et mere vagtsomt temperament var n\u00f8dvendigt. Men gennem de f\u00f8rste 200 \u00e5r af europ\u00e6ernes tilstedev\u00e6relse i det sydlige Afrika var det udelukkende loven om overlevelse af de bedst egnede der skabte racen.
\nF\u00f8rst med den stigende kolonisering og de \u00f8konomiske muligheder storvildtsjagten bet\u00f8d blev avls arbejde mere fokuseret. Van Rooyens f\u00f8rste hunde, de ridgede Helms hunde, har sandsynligvis v\u00e6ret blandinger af de originale Khoikhoi hunde samt Mynder og Bulldogs, de var ret store og modige, men manglede lugtesans og fart, og jagede mest p\u00e5 synet. Ret tidligt blev Scottish Deerhound blandet i for st\u00f8rrelse og fart og snart efter kom Pointeren med sin gode lugtesans.
\nDette var dog ikke helt nok og Van Rooyen pr\u00f8vede at iblande b\u00e5de Irsk terrier og Airedale terrier. Men heller ikke dette tilfredsstillede ham og Collie blev blandet ind. Dette gav hvad han \u00f8nskede : ridgede hunde med mod, fart, udholdenhed, lugtesans, smidighed, klogskab og et instinktivt had og respekt for l\u00f8ver. Disse Collie kryds kunne “g\u00e5 et koldt spor\u2026..l\u00f8be som vinden, og til deres forf\u00e6dres naturlige intelligens var tilf\u00f8jet evnen til indkredse gr\u00e6ssende dyr\u201d. De bibeholdt Hottentot (Khoikhoi) hundens instinkt for at jage sammen i en lydl\u00f8s flok”
\nDet vigtigt at have i mente, at Van Rooyens avls kriterium var simpelt: en god hund var en der overlevede; en d\u00e5rlig, d\u00f8de. Enkelte af de gode stod ud for deres had til l\u00f8ver og deres mod p\u00e5 at jage dem, samt deres fart, udholdenhed og klogskab i at holde dem. Stort set producerede Khoikhoi hundene b\u00e5de ridger og hadet til l\u00f8ver. Pr\u00e6station kom f\u00f8rst i Van Rooyens avlsprogram \u2013 udseendet, undtagen hvor det influerede p\u00e5 pr\u00e6stationen, var ikke vigtigt.
\nFordele og ulemper hos de hunde, Van Rooyen brugte til at skabe sine “lion dogs”.<\/strong>
\n\"et<\/a>Khoikhoi hundene gav ridger og lysten til at jage l\u00f8ver. Bortset fra det kendes der ikke meget til dem.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>Bulldoggen gav substans og bidekraft. Uheldigvis gav den ogs\u00e5 egenskaber som nutidens avlere stadigt pr\u00f8ver at eliminere: korte snuder, manglende h\u00f8jde, bl\u00f8d ryglinje, bred brystkasse, kn\u00e6khale og stejle vinkler bag.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 
\n\"pointer-1-by-maud-earl\"Pointeren introducerede god lugtesans, nedfaldende \u00f8rer, brune snuder, generel god kropstype, symmetri og bev\u00e6gelse. Negativt var for meget hvidt, mangel p\u00e5 h\u00f8jde og m\u00e5ske en st\u00f8rre interesse for fugle end for l\u00f8ver.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"IrskDen Irske Terrier gav en ideel farve til camouflage, st\u00e6dighed og bidekraft. Derimod var dens mangel p\u00e5 st\u00f8rrelse, ruh\u00e5rede pels, korte overarm og overmodighed absolut negative egenskaber.
\nDet samme gjaldt for Airedale terrieren som dog var lidt st\u00f8rre.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Collien gav god kropstype, fart, udholdenhed, smidighed og hyrde egenskaber. Negativt var, som hos terrierne, dens grove pels og halv rejste \u00f8rer.<\/p>\n

\"\"
Collie ca 1915<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Scottish Deerhound 1916<\/figcaption><\/figure>\n

Deerhounden gav de samme yderst \u00f8nskv\u00e6rdige egenskaber som Greyhounden plus ekstra st\u00f8rrelse. Igen var negativerne for spinkel snude, halvrejste \u00f8rer og grov pels.<\/p>\n

Disse otte racer, plus hvad der ellers var i det efterh\u00e5nden fuldt koloniserede Matabeleland, dannede grundlaget for Van Rooyens “lion dogs” senere Rhodesian Ridgebacken. Racen er i us\u00e6dvanlig grad produkt af den Afrikanske natur og de livsbetingelser det gav for b\u00e5de mennesker og dyr.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Rhodesian Ridgeback som race<\/strong>
\nI den f\u00f8rste del af det 20 \u00e5rhundrede var Matabeleland blevet koloniseret og sammen med nabolandet Mashonaland blevet underlagt den britiske krone som koloni under navnet Rhodesia (senere Southern Rhodesia, nu Zimbabwe). Bulaweyo var en middelstor by i rivende udvikling og de mange nye settlere p\u00e5 de omkringliggende g\u00e5rde havde alle brug for gode, sunde alsidige hunde til vagt og jagt. Van Rooyens Lion dogs, som de blev kaldt, var h\u00f8jt estimerede.
\nI 1922 var omr\u00e5det s\u00e5 udbygget at man havde oprettet en kennel klub og afholdt hundeudstillinger, og \u201dlion dog\u201d enthusiast Mr F.R. Barnes mente det var p\u00e5 tide at f\u00e5 formuleret en standard for Van Rooyens\u2019 lion dogs og f\u00e5 dem racegodkendt af den Syd Afrikanske Kennel Union. Han skrev rundt og inviterede ejerne til at fremstille deres hunde.
\nOver 20 hunde deltog i denne racegodkendelse dag og en deltager skriver: Disse hunde var af alle typer og st\u00f8rrelser, fra hvad der minder om en lille Grand Danois til en Bull terrier \u2013 alle farver var repr\u00e6senteret, de fleste var dog r\u00f8de eller tiger stribede. Ud fra denne blandede flok blev standarden til : en hund havde hvad man ansete for en korrekt krop, en anden perfekt hoved og hals, en tredje gode benstammer og f\u00f8dder \u2013 alt i alt blev 5 forskellige hunde brugt til at beskrive hvordan den ideelle hund skulle se ud.
\nEt par dage senere havde Mr Barnes formuleret en standard for \u201dRhodesian Ridgeback\u201d bygget p\u00e5 Dalmatiner standarden og det er denne standard med modifikationer vi bruger i dag. En af de st\u00f8rre \u00e6ndringer er pelsfarve, i den oprindelige standard er tigerstribet tilladt samt maximum st\u00f8rrelsen for hanner var 71 cm og ikke som nu 69 cm mens maximum v\u00e6gten var som nu 36 kg for hanner. Se den originale standard her<\/a><\/p>\n

Ved denne lejlighed blev ogs\u00e5 “the Rhodesian Ridgeback Parent Club” oprettet. \u00a0Hvis du er interesseret i et mere nutidigt m\u00f8de med det omtalte omr\u00e5de s\u00e5 var jeg i 1997, da “the Parent Club” fyldte 75 \u00e5r p\u00e5 en “historical tour” arrangeret af Linda Costa, Kennel Sarula i Zimbabwe. Det var en uforglemmelig oplevelse og billeder etc kan ses her<\/a><\/p>\n

Francis Barnes registrerede de f\u00f8rste hunde den 16. Marts 1929 – blandt dem var Eskdale Dingo, som i dag findes langt tilbage i alle stamtavler.<\/p>\n

Racen var hurtigt udbredt over hele det sydlige Afrika og mange dygtige og passionerede opdr\u00e6ttere arbejdede for at f\u00e5 racen etableret. Fra Afrika spredtes Rhodesian Ridgebacks over hele verden, f\u00f8rst til England i 1932 og senere efter 2. Verdenskrig til resten af verden.
\nDe f\u00f8rste to Ridgebacks blev importeret til Danmark fra England i 1969. De hed Wawa of Owlsmoor og Zumbo Zimbawa.. Flere hunde blev importeret i 70\u2019erne,is\u00e6r fra England men ogs\u00e5 fra Afrika \u2013 men der er endnu ikke mange Ridgebacks i Danmark, f.eks viste udstillingskataloger fra 70\u2019erne 8-10 ridgebacks pr udstilling.
\nMen ogs\u00e5 herhjemme vokser racen st\u00f8t, flere kenneler kommer til og i 1982 blev Rhodesian Ridgeback klubben etableret. Siden begyndelsen af 90\u2019erne har vi haft i gennemsnit 80 registreringer om \u00e5ret fluktuerende mellem 120 i 1995 og 34 i 2001, og Rhodesian Ridgebacks er nu kendte b\u00e5de i udstillingsringen og p\u00e5 tr\u00e6ningspladsen.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ridgebackens historie \u2013 en historie om det sydlige Afrikas Racens historie er vigtig da den giver en n\u00f8gle til nogle af de unikke egenskaber der er Ridgebackens, dens versalitet, styrke og intelligens Ridgebackens historie er ul\u00f8seligt forbundet med den hvide mands fremdrift i det sydlige Afrikas historie, en historie med vilde krigere, nybyggere og storvildtsj\u00e6gere… L\u00e6s mere »Historie – de Afrikanske r\u00f8dder<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"off","neve_meta_content_width":70,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-3194","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P7sArl-Pw","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3194","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3194"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3194\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7785,"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3194\/revisions\/7785"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.lewanika.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3194"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}