Lurecoursing

Lurecoursing

Yankee Sammy 3.JPG Lurecoursing er nu en af de mest populære aktiviteter for danske Ridgeback ejere og det foregår regelmæssigt både i Øst og i Vest Danmark – det er en pragtfuld aktivitet som de fleste hunde elsker og man ser virkeligt deres glæde ved jagten og ved at bevæge sig for fuld kraft. Banen kan være en hvilken som helst større græsmark og den sættes op fra gang til gang.  Den består af en maskine til at trække “byttet” (plastik strimler) rundt i en snor, snoren er en kontinuerlig løkke der er spændt op mellem ruller, så byttet bevæger sig i hurtige ujævne zigzak – meget lig hvordan en rigtig hare ville bevæge sig. En anden hurtig løber sport som mange Ridgebacks synes er sjovt er banevæddeløb
Denne artikel fra 1997 startede det hele:
Til Lure Coursing i Whitney Point
Helle Lauridsen
Oktober måned, høj blå himmel, bjergskråninger flammende røde og gule -jeg var på studietur til New York state og havde besluttet mig til at bruge min sparsomme fritid på mange amerikanske Ridgeback ejeres yndlings sport: Lure Coursing!
Lure Coursing er en hundesport der først for nyligt er blevet anerkendt af den Amerikanske kennelklub, det er en konkurrence hundesport, der anerkendes i ligeså høj grad som eksteriør og lydighed og man kan også her opnå championat, hvis man tilhører gruppen “Sighthounds” hvor Ridgebacks er sammen med mynderne.
Det er væddeløb, hvor man forsøger at efterligne hundens naturlige løb efter en hare så meget så muligt, så banen er lagt i zigzag styret af puljer:
På den måde kan hundens naturlige evne til at vende og dreje sig efter et bytte bedømmes.
“Haren” er som regel en hvid plasticpose (eller sort hvis det er snevejr), der bliver trukket rundt af en motor eller ligeud af en offroader eller lignende.
Nå det var det grundlæggende – nu tilbage til den herlige “Indian Summer” dag, hvor en anden Ridgeback ejer – en bekendt fra internettet, men nu i kød og blod – havde taget mig med til den lokale Lure Coursing træning på “football” banen på den lille bys High School stadion.
Der var mange forskellige hunde tilstede, vi havde den eneste Ridgeback med, men det var langt fra den største hund: Sammy og Kay.JPGlige da vi ankom blev en Scottish Deerhound sluppet – jeg har aldrig set så stor en hund løbe i fuldt firspring før og det var et betagende syn. Efter Deerhounden kom adskillige Whippets, et par Greyhounds og en Old English Sheepdog – den havde dog et vist besvær med at udvise interesse for den slags “får” og luntede hurtigt ud af banen igen, Bassethunden forsøgte at jage plastic posen i et hul – men heller ikke det lykkedes til hundens tilfredshed!
Der var ingen tvivl – de forskellige “sighthounds” angreb alle projektet med stor lyst omend varierende evner (den lille Italienske Greyhound syntes ihvertfald banen var ALT for lang) og også vores 7 mdr gamle Ridgeback hvalp flyttede hurtigt sin hovedinteresse fra de andre hunde til den sjove plastic ting der fór afsted – og var snart ved at sprænge snoren så snart råbet Tally Ho lød. Han fik da også lov, omend
kun en kort lige tur, man skulle jo nødig overanstrenge de unge muskler og knogler.
Det jeg især syntes var hyggeligt var den store variation af racer og ejere – alle blev varmt modtaget og var velkomne til at prøve og mange kom for første gang blot for at se, om det her nu var noget for “Fido”.
Som før nævnt er Lure Coursing blevet en stedse mere populær sport, det er en god måde at motionere sin hund på, især for de mange mennesker, der der ikke har mulighed for at lade hunden løbe frit og det er motion der både stimulerer hundens fysik og instinkter.
Sjovt så det i hvert fald ud til at være for hunde og mennesker.
Prøv det – det er sjovt! hvilket kan ses af disse pragtfulde billeder taget af Jette

IMG_8676.JPG