Siden i går aftes har der været gang i opblokningen, gispen, efterfulgt af mere rolige perioder og nu kan det ikke vare længe før den første hvalp kommer.
Puhh, dette indlæg blev skrevet for over 12 timer siden og fra kl. 7.30 til den første hvalp gik der ca.4½ time – alt for længe. Heldigvis var Elisabeth – (far Rods ejer) kommet til Kasted for at være fødselshjælper, så da vi besluttede os til lige at smutte forbi dyrlægen var hun chauffør. Et skud vefremmende middel fik hurtigt den første hvalp ud – han var en såkaldt “stjernekigger” der lå på ryggen i fødselskanalen og kunne derfor ikke hjælpe til. Nr. 2 blev født i bilen på den korte tur hjem – endnu en fin han. Nu – kl. 20.30 er der midlertidig ro: 6 fine hvalpe ligger og dier aktivt og der gemmer sig vist en enkelt mere derinde 🙂
…… eller 3… 1 han og to tæver mere, den sidste ankom kl 9.24 her til morgen og var så slap at jeg først troede hun var død, men nej – kraftig massage fik hende igang og nu ligger hun også og dier. Alt i alt er der 6 hanner og 3 tæver – FLOT