Overgang til fast føde, masser af nyt legetøj og små og store besøgende i løbet af weekenden har nok gjort at hvalpene ikke har suttet helt så meget som der har været mælk til. Så søndag aften lagde vi mærke til at Sammy var meget stille og gik så underligt stift, som om hun var øm. Det var ikke svært at føle hvorfor, den ene mælkekirtel var abnormt stor, hård som sten og meget varm. I løbet af aftenen fandt vi ud af at en hunds mælkekirtel system er bygget anderledes and både menneskers og fårs og at det ikke er sådan “lige” at malke den ud. Så vi gik igang med at lægge hvalp efter hvalp til, som levende små malkemaskiner og selvom Sammy må have haft store smerter lå hun ganske stille på skødet og lod sig kæle for mens spændingen langsomt faldt. På trods af flere gentagelser af denne procedure natten over var betændelsen der stadig mandag morgen og nu havde hun også 39.9 i feber, hvilket er meget også for en hund.
Hos dyrlægen lærte jeg om endnu en forskel mellem almindelig mælkekirtel betændelse og hundens: en hund skal have injektion med både binyrebarkhormon OG penicillin. Penicillin alene kan slå hende ihjel. Pyhaa.
Som det kan ses på billederne har alle det super fint. Sammy er næsten 100% i orden og hvalpene er fuldstændigt uberørte – der leges og gås på opdagelse. Lige nu er Grøn, Sort og Sølv på vej ned af vores lange gang mod mit kontor hvor Gekko ligger og tror han er i fred og ro for de små piranhaer………