Allerede mandag den 27/3 (dag 60) mistede Ida madlysten, og hen ad aftenstid blev hun mere og mere urolig. Fødslen var gået igang og det var helt tydeligt at hun ikke helt var vidste hvad der skete: ud i haven (i snor – jeg skulle ikke risikere noget) og ind igen, op i den sofa – nå nej, den anden. Veerne blev stærkere og da hun pev højlydt ved 1 tiden, kunne mor Sammy ikke klare det længere og sprang til hjælp: slikken bagi, tæt følge og på et tidspunkt føltes det som jeg havde TO tæver på vej i fødsel. Men det var så Sammy, der lærte Ida hvordan en hvalp skal slikkes og som lå tæt op ad hende de næste mange timer. Den første kom kl 2.06, så igen 3.46 og herefter tre stks med en halv time imellem, så 4 timer…. Ida trængte til en lur….. et par stykker mere (ENDELIGT et par hanner) og så ro igen fra 10-13.30 , hvor de næste fire kom i løbet af et par timer. Men der var stadig lidt der rumsterede i maven og endeligt – efter et skud kalk – kom nr 12 kl 19.20 . Ialt 8 tæver og 4 hanner – 1 ridgeløs han og to tæver med ridgefejl – og alle store og flotte. Her et døgn efter har alle taget på og Ida har fået helt styr på det med fodring og rengøring 🙂













