Spring til indhold

om ridge og udseende

  • af
Korrekte ridges
“fejl” ridges

Det står i race standarden: “Racens særpræg er “ridgen” på ryggen, dannet ved at pelsen vokser i modsat retning af den øvrige pels. Denne ridge er racens adelsmærke. Ridgen skal være klart markeret, symetrisk og bliver smallere mod hofterne. Den skal indeholde 2 “kroner” (crowns), som er identiske og placeret lige overfor hinanden. Den bageste rand af disse kroner må ikke nå længere ned af ridgen end 1/3 af dens længde. Et godt gennemsnit for Ridgens bredde er 5cm.”

Ridgen er ikke udviklet fordi den ser “smart” ud, faktisk var først i begyndelsen af sidste århundrede at man begyndte at avle efter en speciel facon på ridgen, men længe før da var det anerkendt blandt både Europæere og Afrikanere, at hunde med ridge havde specielle jagtegenskaber og man gav derfor disse hunde specielle privilegier så som bedre foder og ret til at være inde.

Dette betyder dog ikke i dag, at en Ridgeback uden ridge (som der fødes en del af) ikke mentalt er præcist ligesom sin ridgede kuld bror eller søster. Men det betyder at de fleste opdrættere giver en eller anden form for “rabat” på fejl eller manglende ridges. Læs mere om racens fantastiske historie og se de mange forskellige racer der har været med til at gøre Ridgebacken til den hund den er i dag

Historie – de Afrikanske rødder