Spring til indhold

i-kuld

I-kuld navne

  • af

Så er registreringspapirerne sendt ind til DKK – deres nye webregistrering gør livet en hel del enklere. Som altid får Lewanika hvalpene navne der stammer fra racens hjemland, det sydlige Afrika. Hanner   Lewanika Ingwe – Zulu: Leopard Lewanika InKosi – Zulu: Konge Lewanika Itembe – Zulu: Tillid Lewanika Induna – SiLozi mfl:  Høvding Lewanika Ibubesi – Zulu : Løve Lewanika Iswamo – Zulu: Fredeligt sted   Tæver: Lewanika Ilala – SiLozi: en smuk palme Lewanika Inkosazana – Shona: Gudinde Lewanika Idanayi – Shona: Elsk hinanden

Billeder :-) Rhodesian Ridgeback Hvalpe

  • af

Indtil videre er det den mest harmoniske rolige hvalpekasse jeg har oplevet – der spises og soves i så høj grad at jeg vågnede kl. 6 i morges i panik over nattens totale stilhed. Men alle ni hyggede sig med en tidlig morgenmad og Sammy snorksov. Nu spiller BBC classic radio, der er ild i pejsen og solen skinner på sneen og de eneste  lyde fra kassen er små smask og grynt fra en sovende hvalp. Der kommer nye billeder næsten hver dag – så kom tilbage 🙂 – vent på at slide showet nedenfor går igang eller klik her

Så er fødslen igang

  • af

Siden i går aftes har der været gang i opblokningen, gispen, efterfulgt af mere rolige perioder og nu kan det ikke vare længe før den første hvalp kommer. Puhh, dette indlæg blev skrevet for over 12 timer siden og fra kl. 7.30 til den første hvalp gik der ca.4½ time – alt for længe. Heldigvis var Elisabeth – (far Rods ejer) kommet til Kasted for at være fødselshjælper, så da vi besluttede os til lige at smutte forbi dyrlægen var hun chauffør.  Et skud vefremmende middel fik hurtigt den første hvalp ud – han var en såkaldt “stjernekigger” der lå… Læs mere »Så er fødslen igang

Temperatur……….

  • af

Udenfor falder sneen og det er bidende koldt. Sammy har været ude indtil flere gange for at finde et lunt og tørt sted at grave en hule – men det er ikke helt lykkedes, så i stedet snorker hun tungt på puden ved siden af mig, vi venter, hvalpene sparker og rumsterer, det er snart tid …. den eneste aktivitet er de daglige temperaturtagninger, da hendes temperatur i denne uge før fødslen vil svinge mellem 37 og godt 38C indtil ca 24 timer før selve fødslen, hvor temperaturen falder til under 37C. – Sammy’s basis temperatur er 37.9C  Dato  20/1… Læs mere »Temperatur……….

Potespark

  • af

6,5 kg ekstra vægt, kroppen tung og tøndeformet , tiden bliver brugt på søvn og MAD, og for få minutter siden kunne jeg for første gang mærke de bittesmå poter sparke 🙂 nu er der højst to uger tilbage før spændingen bliver udløst.