Spring til indhold

Lewanika Fufuna

Lewanika Fufuna – Fufuna er SiLozi for at søge (efter mad) – bliver til dagligt kaldt Funny, og om navnet skaber hunden eller om vi fandt på navnet p.gr.a. hendes åbne glade temperament er svært at sige. I hvertfald er hun vores søde glade ekstremt legesyge, men også meget blide Funny girl.

Hendes mor er Calico Ridge Danish Dynamite, født i Californien og hentet af mig til Danmark som 8 uger gammel og hendes far er Ikimba Yebo Zazu, som er født i Finland og siden flyttet til Danmark. Funny er en blid og glad tæve, der holder af alle andre det være sig to- som fire benede. Hun er også min udstillingshund og har indtil videre klaret sig fint i ringen med mange Excellent, og jeg har store forhåbninger til hende når hun engang vokser fra sin ranglethed.

Funny er byhund, hun medejes og bor lige midt i Århus C hos sine allerbedste mennesker Jens og Mai, og føler sig vist noget mere sofistikeret end sin gamle venner ude på gården. Hun synes det er dejligt at bo i byen og bo i lejlighed – der sker altid noget nyt, tænk jer: hver søndag morgen er der masser af mad på gaderne! og der er jo altid søde mennesker at mødes med. Det er også Jens og Mai der har fået hende til at bestå familiehunde kørekortet, som netop drejer sig om at opføre pænt i almindelige omgivelser.

Funny er  blevet en rigtig flot hund, hun har placeret sig i den store åbne klasse på de fleste af de udstillinger hun har deltaget i og har fået rigtigt pæne bedømmelser. Første gang hun var i åben klasse var det til Ridgeback klubbens udstilling i forbindelse med Verdensudstillingen i Herning, der var over 50 tæver i klassen og alligevel blev hun nr 3 med excellent. Herudover har hun bronzemærket i kørekort til hund og ermentalbeskrevet med særdeles flot resultat

Hendes sidste udstillingsbedømmelse var: “2 1/4 year old bitch, correctly built, feminine head, ears set correctly, correct scissor bite, very good neck line, straight back, correct ridge, tail set correctly, visible chestbone, very good depth of chest, very good angulation front and rear, tight feet, fluid and hamonic movements, with good drive, at times playful”

Ja playful, det kender vi godt, Funny er en rigtig RR, med sine helt egne meninger om hvad der er sjovt og hvad der ikke er sjovt: sjovt er at hygge med sine mennesker (helst på skødet) , gå tur i skoven, lege med andre hunde, og LURECOURSINGsom er det allerbedste i hele verden. Derimod er regnvejr, kulde, og repetitivt arbejde slet ikke spor morsomt og hun kan godt finde på at “gøre lidt ved det” såsom at pjatte i udstillingsringen, eller helt slukke hvis ikke lydighedstræningen er engagerende nok.

Men ellers er hun en blid og skøn lille dame på 33kg og 64 cm – med fuldt tandsæt og selvfølgeligt A hofter og rene albuer.

Det skal også nævnes at Funnys stamtavle ikke er helt almindelig, hendes mor Calico Ridge Danish Dynamite har jeg selv  importeret fra Californien og har en stamtavle der ikke findes meget af i Danmark og hendes far Ikimba Yebo Zazu er fra Finland og han er af amerikanske og afrikanske linjer.

Du kan se mange billeder af Funny her